Kapacitiv reaktans

Kapacitiv reaktans. Vid ökande frekvens kommer den kapacitiva reaktansen att minska och kondensatorn kommer att laddas upp och laddas ur i takt med spänningen. Reaktans betecknar ett slag av frekvensberoende elektriskt motstånd.

Reaktansen kan vara av kapacitiv eller induktiv karaktär. Impedans är en kombination av motstånd och reaktans. Som frekvensen ökar, induktiva reaktans ökar och kapacitiv reaktans minskar. Reaktans är en betckning för ett frekvensberoende elektrisk motstånd som förekommer både i kapacitiv och induktiv form. En dylik ström kallas för kapacitiv ström eller laddningsström, och strömkretsen benämnes en kapacitiv krets.

Grundläggande ellära Induktiv och kapacitiv krets. För att räkna ut hur stor resistans något har använder man sig av hur det ser ut och vilket material det är gjort av. Alternativt kan man använda mm2för att ange arean, som i den andra kolumne. Se hela listan på sv. Vid parallellkoppling av likvärdiga spänningskällor förändras inte spänningen.

Vid seriekoppling av spänningskällor adderas spänningarna. I min uppgift så har jag fått Xc och F och ska få fram C. Xc = 1Ohm, F = 2Hz. Räkna ut den induktiva reaktansen och admittansen, samt den kapacitiva reaktansen och admittansen med hjälp av Digi-Keys lättanvända reaktanskalkylator.

Den store forskel på jævnstrøm og vekselstrøm er, hvordan spændingen agerer. Ved jævnstrøm er spændingen fast – hvilket medfører en strøm i en retning. Vekselstrøm har en varierende spænding, der varierer mellem et positiv og negativ værdi. Når spændingen ændre fortegn, vil strømmen ligeledes skifte retning.

Frekvensen angiver, hvor mange perioder der er pr. En periodes varighed kan beregnes ved at dele sekund med frekvensen: Vender vi tilbage til figur er kurven afgrænset til perioder. Hertz svarer til perioder pr. Første periode er fra til sekunder (den grønne del af kurven) , hvor spændingen starter på volt, og stiger til en maksimum spænding på 3volt, hvorefter den igen falder, og efter sekunder er spændingen igen volt.

Det er første halvbølge af en periode. Efterfølgende begynder anden halvbølge, hvor spændingen nu b. Faseforskydningsvinkel opstår, når der tilsluttes komponenter med spole- eller kondensatoreffekter. Det gør, at modstandene ikke kan lægges sammen normalvis. Herunder kan du se modstandstyperne, der eksistere ved vekselstrøm. Symbolerne for modstandene ses på figur 2. Resistansen (R): Ohmske modstande 2. Induktive reaktans (XL): Modstande der opstår ved spoler 3. Betegnelse ren ohmsk modstand betyder, at strøm og spænding er i fase – og dermed er der ingen faseforskydning.

Har du en parallelforbindelse, anvender du spændingen som referenceværdien, grundet den er fast. Figuren skal forstås på den m. Derfor kan strømmen være forskudt grader forud eller bagud i forhold til referencepunktet, alt efter om det er en kapacitiv eller induktiv belastning. Bemærk, at trekanten er spejlvendt. Når man deler med en vektorielt nummer, ændres vinkelfortegnet af vinklen. Der findes to typer af strømme.

Beregner du på serieforbindelser, har vi som sagt den samme strøm igennem hele kredsløbet. Samtidig har vi spændingsfald over de forskellige komponenter. Derved kan spændingerne beregnes efter samme princip som impedans og strømme.

Husk at trække den mindste af spole- og kondensatorspændingsfaldet fra den største, da de modvirker hinanden. Ud fra spændingstrekanten kan du også beregne faseforskydningsvinklen, da spændingerne har samme vinkler som modstande og reaktanserne. Den sidste parameter ved vekselstrøm er effekter. Vi kender effekten watt fra jævnstrøm.

Når vi snakker vekselstrøm har vi flere effekter, nemlig den tilsydeladende effekt (S), reaktiveffekten (Q) og virkeeffekten (P). Den du som forbruger betaler for er virkeeffekten, imens reaktiveffekten er den effekt der dannes af spoler og kondensatorer. Dem vil forsyningsselskabet gerne begrænse, da de ikke får værdi for dem. Derudover har vi den samlede effekt kaldet den tilsyneladende effekt.

Den tilsyneladende effekt er resultatet af alle vektorerne, og er den belastning man dimensionerer elsystemer efter. Hvad måles disse effekter i? Virkeeffekt måles i watt (W) 2. Reaktiveffekt måles i Volt Ampere reaktiv (var) 3. De forskellige effekter kan beregnes ud fra effektloven. Det vil sige følgende: Alle effekter kan dog.

Grundet forskydningen af strøm og spænding, har du et udtryk kaldet faseforskydning. Det kan beregnes på flere måder. Tager vi vores impedanstrekant (figur 13), og ud fra den, bestemmer beregning af faseforskydningsvinklerne.

Har vi lidt styr på trekantsberegning, kan vi let ved hjælp af cosinus, sinus og tangens beregne faseforskydningsvinklen. X den reaktive del, og er resultatet af XL-XC ved en største induktiv belastning eller XC-XL ved størst kapacitiv belastning. Ved en induktiv belastning, vil du have en positiv faseforskydning, hvorimod ved en kapacitiv belastning vil have en negativ faseforskydningsvinkel.

Udfra formlerne, kan vi beregne faseforskydningen ved blot at kende to komponenter. Dog skal vi vide, om belastningen er induktiv eller kapacitiv før vi kender vinklens fortegn. Princippet og fremgangsmåden til beregning af vekselstrøms serieforbindelse er ens med jævnstrømskredse.

Forskellen på jævnstrøms serieforbindelser og vekselstrøm serieforbindelser er spole- og kondensatoreffekterne der forskyder strøm og spænding. Det har dermed indflydelse på beregningerne af kredsløbet. I dette indlæg vil jeg forklare to forskellige måder, hvorpå du kan beregne vekselstrøm serieforbindelser. Dermed repræsenteres de tre forskellige belastningstyper. Da vi ved fra jævnstrømsteorien, at strømmen er ens i hele k. Ved parallelforbindelser er det ikke strømmen, der er den faste værdi, men derimod spændingen.

Beregning af spænding i vekselstrøms parallelforbindelser Hvis vi har ikke har fået vores spænding opgivet, er vi nød til at beregne denne. Det betyder også, at spændingen nu er vores reference. Den samlede spændingsfald er samtidig lig med spændingsfaldet over alle komponenterne.

Vi kan derved beregne spændingen på en af følgende måder: Beregning af strøm i vekselstrøms parallelforbindelser Når vi snakker parallelforbindelse, har vi ikke længere en fast strøm. Har vi en blanding af parallel- og serieforbindelse, har vi en blandet forbindelse. For at beregne kredsløbet, gælder det om at dele kredsløbet op for at øge overskueligheden af kredsløbet. Strømmen deler og samle. Når vi beregner blandede forbindelser, er der som altid mange forskellige muligheder for at beregne kredsløbet.

Jeg vil igen forklare vektorielt beregning, og trekantsberegninger. Tager vi udgangspunktet i kredsløbet på figur 2 har vi en spole og en modstand i serie med hinanden. De er parallel med en kondensator og modstand i serie. Derved har vi to serieforbindelser i parallel med hinanden.

Derved kan vi hurtig konkludere, at strømmen gennem og er ens, og at strømmen igennem og er ens. Derudover ved vi, at den påtrykte spænding er lig med summen af spændingsfaldet over og samt summen af og. Beregning af reaktans og impedanserne Vi kan oftest starte med at beregne alle reaktanserne i kredsløbet. Kender vi samtidig de to modstand størrelser, kan vi beregne impe.

Dette gøres som tidligere nævnt. Kondensatorn laddas växelvis upp och ur. Använd formlerna för induktiv och kapacitiv reaktans för att lösa uppgifter. Detta motstånd kallas kapacitiv reaktans.

Som nämnts tidigare skulle en ideal kondensator bara ha en kapacitiv reaktans och ingen resistans eller induktans. Vinkelfrekvens kan även kallas rotationshastighet och är ett mått hur mycket ett föremål roterar runt sitt rotationscentrum. Den kapacitive reaktans kan hellere ikke måles med et almindelig multimeter, da den ligeledes opstår grundet varierende spænding. Vid likspänning kommer reaktansen vara oändlig och ingen ström kan passera.

Formler för Reaktans X. Innehållet är tillgängligt under CC BY-SA 3. Greater reactance leads to smaller currents for the same voltage applied.